Hvordan bør menighedsrådet arbejde

Vores holdninger til og

syn på et menighedsråd

Som allerede nævnt ønsker sognelisten en ”levende kirke”. Til det hører – som noget helt afgørende, at menighedsrådet har en demokratisk legitimitet i menigheden. Det er hele idéen med et menighedsråd, at dette er menighedens råd. Derfor hilser vi det også meget velkomment, at der i år – for første gang i mange år - bliver afholdt et rigtigt valg, hvor rådet bliver sammensat i overensstemmelse med menighedens vilje som denne kommer til udtryk gennem valghandlingen. Et menighedsråd er således udtryk for det repræsentative demokrati, hvor sammensætningen afspejler de holdninger og synspunkter, der findes i menigheden.

 

Derfor tager sognelisten også stærkt afstand fra den måde, den konkurrerende liste Menighedslisten er blevet til på. Kort fortalt: I det nuværende menighedsråd ønskede et mindretal at skille sig af med flertallet af de resterende medlemmer, fordi de fandt, at de ikke havde de rigtige kompetencer og erstatte dem med ”passende” eksperter. Før sommerferien – flere måneder før det officielle opstillingsmøde, var listen stort set færdigudarbejdet. Den skulle have været præsenteret på opstillingsmødet efter det obligatoriske orienteringsmøde den 13. september med forventning om, at den uden videre ville blive godtaget. Da det imidlertid på mødet – trods advarsler om det modsatte – blev klart for listens medlemmer, at dette ikke ville ske, udvandrede de fra mødet – for øjnene af en måbende forsamling. Heller ikke senere har menighedslistens medlemmer ønsket at deltage i et fælles debatmøde med Sognelistens kandidater. Nogen begrundelse herfor har vi ikke fået. Følgen er, at de to lister holder hvert sit møde for menigheden med to dages mellemrum – menighedslisten et ”informationsmøde” og sognelisten et ”vælger- og debatmøde”.

 

Der er intet ulovligt i menighedslistens adfærd – valgcirkulærets ordlyd er overholdt. Men Sognelisten – i lighed med valgrådgiverne i Landsforeningen af Menighedsrådsmedlemmer – finder bestemt ikke forløbet i overensstemmelse med cirkulærets ånd og god demokratisk praksis. Der har ikke været åbenhed om dannelsen af det nye menighedsråd, som åbenbart skulle ske uden debat, idet menigheden forventedes blot at acceptere, at det nye menighedsråd blev sammensat ved en form for selvsupplering. Den kendte teologiprofessor Hal Koch skrev i 1945 en berømt bog: ”Hvad er demokrati”, hvori han definerede demokrati slet og ret som ”samtale”. Man kan mildt sagt ikke påstå, at menighedslistens adfærd lever op til den definition på demokrati!

 

Sognelisten finder det af helt afgørende betydning, at et menighedsråd skal være i en tæt og løbende dialog med menigheden og i hele sit arbejde sikre maksimal åbenhed om rådets virksomhed. Ifølge lov om menighedsråd er møderne i menighedsrådet offentlige, men denne bestemmelse gøres illusorisk, når hverken mødeplan, dagsordener eller mødereferater er nemt tilgængelige. Disse dokumenter bør efter sognelistens opfattelse ligge på kirkens hjemmeside, synligt og nemt tilgængeligt. Det er en helt normal fremgangsmåde i mange andre sogne.

For at sikke denne nødvendige dialog med menigheden foreslår Sognelisten, at der straks i den nye valgperiode gennemføres en ”menighedsundersøgelse”, hvor et tilfældigt og repræsentativt udsnit af menigheden udvælges til at besvare et spørgeskema med en række centrale emner, eventuelt suppleret med en række interviews. Der udarbejdes en rapport over undersøgelsen – og denne præsenteres og diskuteres på det årlige obligatoriske menighedsmøde (jf. § 41 i Lov om menighedsråd) med henblik på at få tegnet et fælles billede af menighedens synspunkter og samtidig få indhøstet forslag og idéer til aktiviteter og ændringer af bestående forhold.

Sognelisten vil lægge afgørende vægt på, at det kommende menighedsråd bliver funktionsdygtigt og præget af et konstruktivt samarbejde om kirkens vigtige opgaver. Det er et grundvilkår for folkevalgte organer at skulle operere og træffe beslutninger i et råd med en mangfoldighed af synspunkter, som spejl af menigheden. Som arbejdsform vil sognelisten derfor i størst muligt omfang søge konsensus om rådets beslutninger, så menighedsrådet også bliver til ”enighedsrådet”.

 

Det skal være både givende, meningsfuldt og sjovt at være medlem af et menighedsråd. Der skal herske en positiv og tillidsfuld ånd præget af gensidig respekt for hinandens forskellige synspunkter og måder at arbejde på. Som medlem af menighedsrådet skal man gerne glæde sig til at gå til rådets møder og der opleve et godt samarbejde og fællesskab.

Sognelisten finder det særligt påkrævet, at rådet som noget af det første i den nye valgperiode får udarbejdet en overordnet vision og strategi, som angiver retningen for kirkens arbejde fremover. Ikke mindst de mange udfordringer, kirken står overfor (se under afsnittet Udfordringer), kræver, at menighedsrådet finder svar herpå og fastlægger en strategi til implementering af de ”svar”.

 

Vor Frue sogn er også en stor arbejdsplads med mange ansatte og frivillige. Som arbejdsgiver er det Menighedsrådets opgave og ansvar at sikre et godt arbejds- og samarbejdsklima og gode arbejdsforhold samtidig med at det sikres, at opgaverne løses på en tilfredsstillende måde under skyldig hensyn til de økonomiske rammer. Efter Sognelistens opfattelse er der brug for en styrkelse af økonomistyringen i Vor Frue Sogn, så vi sikrer, at de betroede midler, vi har til rådighed, rækker længst muligt.