Det vil vi i Vor Frue

Det vil vi i Vor Frue

Menighedsrådet opgave er at lede og understøtte kirkens opgavevaretagelse. Det er derfor naturligt – som grundlag for menighedsrådets opgaver – at danne sig et overblik over, hvad kirkens opgaver er – eller bør være - efter Sognelistens opfattelse:

Forkyndelsen af evangeliet.

Dette er kirkens altafgørende opgave – og konstituerer kirken som kirke. Den er selve kirkens sjæl. Opgaven ligger primært hos kirkens præster – og menighedsrådets opgave er ”at virke for gode vilkår for evangeliets forkyndelse” (jf. § 1 i Lov om menighedsråd).

 

Menighedsrådet skal derfor støtte præsterne i at forkynde tydelig kristendom, der ikke efterlader menigheden i en dyb forvirring om, hvad der er kristendommen. Tydelig kristendom er funderet i en teologisk fortolkning af Det gamle og nye Testamente, samt den danske folkekirkes bekendelsesskrifter – og her har menighedsrådet en betydelig opgave i at komme med forslag til og understøtte præsterne i udviklingen af nye gudstjenesteformer.

 

 

Formidling af viden om kristendommen.

Traditionelt har formidlingen af viden om kristendommen i stor udstrækning været en opgave for skolerne. Det sker stadig – men i et betydeligt mindre omfang end tidligere. Det generelle vidensniveau om kristendommen er desværre bekymrende lavt.

Vi finder det bydende nødvendigt, at kirken i langt højere grad end tidligere påtager sig opgaven som vidensformidler. Som ramme om denne vigtige opgave foreslår vi, at der ved Vor Frue Sogn etableres en kirkehøjskole.

 

Formidling af den kristne kultur

Kirkehøjskolen skal ligeledes have som sin opgave at formidle den kristne kultur, hvad enten den kommer til udtryk i litteraturen, kunsten eller i musikken. Højskolen skal ikke være forkyndende men række ud til mennesker, der er optaget af den kristne kultur, som selvsagt dybt præger det danske samfund.

 

Debat- og studiekredse

Kirkehøjskolen skal som en hver anden højskole være rammen om debatter og studiekredse, hvor mennesker mødes og gennem samtalen får mulighed for refleksion og meningsudvekslinger. For visse emner vil man oplagt kombinere et studiekreds-forløb med en afsluttende studierejse til et for studiekredsen relevant sted.

 

Dåbsoplæringen og arbejdet med børn

Dåbsoplæring og arbejdet med børn, herunder initiativer som "babysalmesang" og andre kirkelige aktiviter for småbørn samt "minikonfirmander" er helt centrale for at vænne forældre og børn til kirkens rum og verden. Vi er meget åbne over for at udvikle nye aktiviteter, f.eks. studiekredse for børn og teenagere.

 

Kirkens sociale arbejde (diakoni)

Vor Frue Sogn yder i dag et stort socialt arbejde gennem ”Den sorte Gryde”. Det ønsker vi skal fortsættes og udbygges. Men Sognelisten mener også, at kirkens sociale arbejde derudover bør styrkes, bl.a. ved at vi rekrutterer flere frivillige. Indsatsen overfor ensomme, hjemløse, ældre, syge og socialt udsatte og sårbare mennesker bør intensiveres og struktureres, så vi opnår størst mulig effekt at indsatsen.

 

Sjælesorg

Sjælesorg er en af præsternes vigtigste opgaver, herunder også besøg af alvorligt syge samt begravelser. Også en af præstens mest krævende og belastende opgaver. Men samtidig der hvor kirkens betydning for den enkelte er allermest vigtig. Præsterne er de vigtigste, men alle ansatte, menighedsrådsmedlemmer og frivillige kan komme i situationer, hvor det drejer sig om sjælesorg. Det er vigtigt at skærpe bevidstheden om, at det er vores fælles ansvar, at denne helt centrale opgave løses på allerbedste og værdigste måde. Vi vil gerne øge bevidstheden om vores fælles ansvar i så henseende, f.eks. gennem mompetenceudvikling af medarbejdere ved kirken.

 

Menighedspleje

Til en levende kirke hører en aktiv og engageret menighed. Sognelisten ønsker, at menighedsrådet øge indsatsen på dette område. Kommunikationen til og fra menigheden er én vigtig funktion. Kirkebladet bør i højere grad end tilfældet er i dag være menighedens blad, hvor der skabes rum for meningstilkendegivelser, debatter, beretninger om spændende oplevelser mm. Og vi ser gerne, at kirkebladet udsendes til hver enkelt medlem, ligesom vi ønsker at etablere elektroniske nyhedsbreve. De ovenfor omtalte debat- og studiekredse og ikke mindst studierejser er vigtige midler til at styrke menighedens fællesskab.

 

Internationalt samarbejde

Internationale forbindelser går begge veje. Domkirken er på mange måder den danske folkekirkes fyrtårn udadtil, og den søges fra udlandet ikke blot af turister, men også pilgrimme og andagtssøgende. Helt fra Italien, Rusland, Dansk Vestindien og Ægypten er der kommet delegationer. Vi er en medansvarlig del af den universelle kristne kirke – som jo understreges i trosbekendelsen – derfor skal vi dele vore værdifulde erfaringer med andre, som det fx sker med formidlingen af Grundtvig og Kierkegaard. Men vi kan også lære af andre kristne kirkesamfund, som den inspiration, vi ved Domkirken har fået fra de ortodokse kirker, især gennem de sidste 25 år. Domkirken har også tradition for at være sæde for præster og lægfolk, som har taget aktivt del i europæisk og globalt kirkeliv, fx Konferencen af Europæiske Kirker (Johannes Langhoff, Karsten Fledelius) og Kirkernes Verdensråd (Anders Gadegaard). Denne internationale dimension er en del af det internationale netværk, som udgør et alternativ – og korrektiv – til de politiske internationale organisationer og derfor af største vigtighed at udbygge – vi har en stor tradition ved Domkirken at bygge videre på her, og vi bør være tydeligere i vores kommunikation af dens vigtighed.